Cirkus Arena ifølge Bubber og Malene Quist

5 ud af 6 stjerner

Store cirkustelte, duften af popcorn, en vidunderlig forestilling med pomp og pragt. Vi sad igen 3 generationer med ærefrygt og ventede på at se årets cirkusforestilling med Cirkus Arena 2024 i Bellahøj, hvor Arena startede deres landsturne : Cirkus Arena ifølge Bubber og Malene Quist. Charmerende og opløftende var værterne og snart gik showet i gang. Imponerende artistnummer på nummer fløj hen over manegen, med hvirvlende styrke af fleksibilitet, hvor man ofte tænkte, det her må da være dødhamrende livsfarligt. Måske kun lidt for os som publikummer, men især for artisterne, der helt tydeligt bruger hele deres livskraft på at henrykke os publikummer. BRAVO :!!!

Showet startede med den ikke helt unge Robi Berousek , der kunne balancere, jonglere og hoppe rundt på en stige – imponerende !!! Bongi jump artisten David Hammarberg  fik os alle til næsten at skrige, da han faldt ned fra himlen og gyngede rundt så vi gispede- OMG !!. Duo Costache var utrolig rørende med deres tidsakt – rigtig flot. Vi savnede endnu mere poesi i forestillingen, som faktisk var godt repræsenteret også ved fodjongløren Jessica Jaster smukke nummer. Garcias brothers var vildt seje og fik igen publikum i huende bifald – stærrke, smidige og imponerende. BMX rytternes cykkelshow fik det til at gibbe i maven og man tænkte virkelig, please lad det ikke gå galt, det samme med rulleskøjtenummeret igen med Jessica Jaster.

Klovnen Jimmy Folco, er Cirkus Arenas husklovn og rigtig dejlig provokerende og selvsikker – han falder altid i god jord hos de små og der var gæster i manegen, der brækkede sig af grin over ham, Vi savner nok den klassiske klovn -mon Jimmy Falco igen kunne hive ham frem i sig ?

Dyrerumre blev det til med cute, men måske lidt kuede æsler, dog utroligt hvad de kunne og det samme med det livglade hundenummer med Fabiana Kohler – søde dyr – især hundene var vi vilde med.

Fabelagtigt var husorkestret – det var ganske fantastisk at høre saxofon og trompet til så velspillet live jazz – tusinde tak. Finalen var også både skræmmende og imponerende – det var en rumraket, men man tænkte desværre også lidt på krig – det var lidt synd – men imponerende var truppen Garcia – det på en kæmpe rumraket fløj rundt under taget top i manegen – utroligt flot var det.

Herover ses truppen Garcias imponerende finalenummer.

TAK til fantastiske cirkus Arena – hele familien jublede af fryd og humøret løftedes helt op under taget med Cirkus Arena – skynd jer i cirkus – det er en vidunderlig oplevelse, for alle der trænger til et stort smil på læben og en oplevelse man sjældent glemmer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *