Anmeldelse: 5 ud af 6 stjerner
Først og fremmest et stort tak til Cirkus Baldoni for at trække dyr ud af forestillingen – i en tid hvor vi mere og mere får fokus på hvor vigtigt, det er at lade dyr være i deres naturlig omgivelser.Det må være en forandring, der kræver blod, sved og tårer, da et livsværk skal nytænkes – flot klaret – for det bøjer jeg mig i støvet.
Cirkus er en gammel. smuk og sjov tradition. Det er egentlig svært at forestille sig i nogen sinde skulle have løftet en pisk, men sikke en disciplin i selv har haft, og helt sikkert styret af en absolut glæde ved jeres arbejde. Det fortælles gennem forestillingen af cirkus direktør Rene Mønster Baldoni, og hans bedste barndomsven tryllekunstneren Kim Kenneth, man kan se elsker sit arbejde og har masser af fede tryllenumre, fuld af passion og zest – Baldoni selv måske en smugle mere genert – der er plads til også et kapow nummer fra ham- for det er en flot sammensat cirkus forestilling.
For cirkus Baldoni har overskud og samtidig en dejlig afslappethed som breder sig. Vi hygger os vældig meget og vi kommer en tur rundt i verden med de fire skønne afrikanske mænd – Monbasa Boys, der har to forskellige numre – et festlig hattejonglering og et næsten meditativ akrobatisk nummer. Drengen Kaja Janneck giver den gas og er så disciplineret. Havfruen Maria svævende oppe i skyen er et hit hos de små.
Forestillingen er så absolut for mindre børn og deres kære. De nyder det meget og det er flotte numre.Nogle i den gamle tradition og nogen up til date, det er en sjov blanding af ting der står skarp og lidt mere som et pausenummer – men man har dyb respekt for det hele – og selv om der ikke er de fuldstændig vilde trapez numre man gipper i maven under – så har det hele sin absolutte charme og får min fulde respekt.
Enkelte numre helt vildt seje – såsom den flotte sild Jessica Caveagna, man kunne kalde showet stjerne – som alle os voksne kvinder i hvert tilfælde gerne fysisk ville ligne – hun kunne godt nok fyre den af og sikke et sejrsrig attitude.
Også den aldrende Freddi Shekkel var meget imponerende, med et slags snyde nummer hvor vi alle først troede han var en almindelig publikummer – men nej – livsstilen som cirkus artist stråler igennem. Glæden og stoltheden – og det at finde alt det frem man kan – finde på nye numre – der tilpasser sig aldren og det lange liv i manegen er en leg – og glæden deles med publikum.
Hele forestillingen var et livstykke – ikke den aller fineste form for højkultur – men det er ikke det cirkus skal eller kan – her er det glæden ved smilet, kroppen, at performere, være på – og give den hele armen, og lade os lugte savsmulen i manegen – alt hvad der kan kravle og gå kan være med – og man køber popcorn af artisterne og sminkes som på fotoet her af super seje Jessica.
Giv jer selv og jeres kære en gave og gå ind og se cirkus Baldoni. Jeg vil også sige – støt Cirkus Baldoni – det er bare noget andet at gå ud i kulturlivet – og se de performere der vier deres liv til livsglæde som her. Det er et livsværk som vi skal støtte – en tradition vi skal beholde og bifalde tilpasser sig med al respekt for tradition og den tid vi lever i.
Tak til Cirkus Baldoni og hele det imponerende hold.