Anmeldelse: 5 ud af 6 stjerner
Onkel Reje , Hr Skæg, Motor Mille og Silija fra DRs Ramasjang TV spiller cirkus på livet løs og især de mindste har en fest, men alle cirkusgæster lige meget hvor moden man var, så nu utroligt glade ud. Det er ikke første år med en ny Cirkus Summarum forestilling på turne, men for os var det. Hele cirkuspladsen er et vidunderligt paradis af leg for de mindste og selv de større børn kunne også nyde oplevelsen. Det er en god ide at komme i god tid om vejret er til det, for der var nok at lave og 30 min. ville have været alt for lidt. Dog er der også pausen, hvor alting igen er åbent. Der var skattejagt med præmier til alle. Merchandises, mad, leg og hoppesenge, og legetelte, børnedisco, yoga og krea – et vidunderligt legeunivers, hvor egen mad kunne være medbragt om man havde brug for at spare lidt.
En vaskeægte børneoplevelse, med det rørende aspekt, af alt overskuddet går til Muskelsvind Fonden. Frivillige gør en stor indsats og dukker af og til op i kostumer på trapperne under forestillingen, og i rige mængder bag Slushice maskiner og søbeboblepistoler og man køber gerne pandekager, økopopcorn og kardemommesnurrer for at støtte den gode sag.
Da forestillingen fik i gang, fældede jeg tåre, ved lyden af det jublekor der hylede Onkel Rejes første entre på scenen. Jo scenen var sat for lykke. Alle karaktererne var elskelige,, også den grumme kommunemand, Pelle Emil Hebsgaard var skøn. Konceptet om at slippe sine drømme fri var dejligt. Motor Mille svingede sig akrobatisk i en paraply over scenegulvet og der blev tryllet og klovenen og sunget så englene kunne synge og der var et hold helt vidunderlige dansere, for ikke at tale om det fede DR Bigband.
Forestillingen var et hit. Cirkus i børnehøjde, med det dejligste cirkuskoncept, at de forskellige karakterer er sig selv, på hver deres måde. Børnene huer og råber og så stort et børnekor blandt et huende publikum er alle pengene hver.
Tak til hele holdet:
KUNSTNERISK TEAM Instruktør: Thomas Agerholm Manuskriptforfatter: Julie Ravnhøj Koreograf: Toniah Pedersen Kunstnerisk Konsulent: Jacob Riising Musikalske arrangementer: Jesper Riis Kapelmester: Anders Rose
CAST Pelle Emil Hebsgaard – Kommunemanden Torben Mads Geertsen – Onkel Reje Mille Gori – Motor Mille Mikkel Lomborg – Hr. Skæg Silja Okking – Silja Hector Frisken, Clara Fie Frisken, Marie Gumdrop m.fl.
Skynd jer ind og bestil billetter her