Anmeldelse: 4 ud af 6 stjerner
Elf kender du måske fra filmen – jeg gjorde ikke. Men ja det er et Broadway og West End musicalshow, efter filmen Elf . I tivoli får den alt hvad der kan glimte og glitre og det spiller sådan set ret godt sammen med resten af Tivoli, som netop på Amerikansk vis, har skruet op for også x-faktor agtig bagrundslys i loftet i den kinesiske by og nu også på scenen i koncertsalen hvor Elf spiller. Og sikke et flot scenografi – meget imponerende – og hele showet må koste kassen. Der er jeg nok lidt gammeldags. Hvad er der blevet af pigen med svovlstikkerne? Jeg savner de håndklippede julehjerter og hele filosofien om krybben og næstekærligheden, som dog klart også sniger sig ind, dog uden engle og religion. For i Tivoli er julemanden i fokus- O – hoho og hvilken julemand, – den allerkæreste Tommy Kenter, som charmer os, med sin fantastiske stemmeføring og gestikuleren – absolut uovervindelig. Uden for i Tivoli, er der masser af rigtige juletræer, med lys og kunstig sne – sikke de dog kan i Tivoli. Det hele er så flot, og nøj hvor er vi rige i Danmark, på scenen godt fordansket og dog lidt langt fra min kære jul – men stykket er vel også i sig selv en samfundskritik, for der jubles på scenen, når den alt for travle karrieremand opsiger sit job, for at være sammen med familien – Niels Ellegaard er som altid elskelig.
For fuld udblæsning spiller stykket og det er et overflødighedshorn af talent og show og et vaskeægte bling bling american juleshow, selvom de har fordansket det godt, i en næsten satiriske version. Som publikummer er der få øjeblikke, hvor man ikke er dybt imponeret over, hvor stille ens barn sidder af bar benovelse. Dog blev der brølet “Hr Skæææææææg” når Mikkel Lomborg (Hr Skæg fra Ramasjang) kom på scenen, og ja ville nu godt have set ham synge mere solo – for synge og spille kan han. Og sikke nogle flotte dansere, der tydeligvis nyder at fyre den af – så gode. For der er knald på, og det er et utrolig flot sceneshow, lækker scenografi og koreografi, en sød historie, super luksuriøs live musik, med helt eget jazzbigband højt oppe midt på scenen – og nøj det svinger. Stykket og historien er i enkelte glimt også virkeligt rørende, men nogen gange også en lille smugle for meget på en måde, der får mig til, at savne en dansk jul, der ikke kun handler om materialisme. Men når det så er sagt, så nøj hvor det kan – hvor de kan – hvor Tivoli kan . Pelle Emil Hebsgaard, der spiller hovedrollen Elf , er for det meste dybt charmerende, super talentfuld og lever næsten helt op til sin stjernedygtige svigermor, spillet af Julie Steinke – super sej.
Et godt hold og helt klart et rigtig flot stykke:
Mads M. Nielsen, Instruktør
Christiane Schaumburg-Müller, Pelle Emil Hebsgaard, Tommy Kenter, Julie Steincke, Camilla Bendix, Niels Ellegaard, Mikkel Lomborg og mange flere i Broadway- og West End-successen, der for første gang kan opleves på dansk uden for USA og Storbritannien.