Anmeldelse 4 ud af 6 stjerner
På Folketeatret i København, har Astrid Lindgrens berømte historie, om Emil fra Lønneberg netop haft premiere. På scenen ses en dejlig fortælling, som vi alle elsker og kender og scenarierne på scenen er direkte fra film og bog, men det er lidt anstrengende at være tilskuer – for der opstår lidt mere indendørs vaudeville på scenen, end hvad klæder forestillingen. Emil fra Lønneberg er jo en historie, om en lille kærlig og naturlig surviver, der trods forældrenes, eller især farens mangel på pædagogisk snilde, klarer sig igennem livet – fuld af kærlighed fra hjertet . Et indre kompas, som kun børn besidder. Det gør Emil også lidt her, men rigtig rørte bliver vi ikke i salen over handlingen. Det er svært at tro på forældrenes eller andre medvirkendes virkelige kærlighed til nogen på scenen, der kunne godt være meget mere hjerteblod. Alligevel lander vi på 4. stjerner, da musikken og sang , såvel som skuespil er fint og opsætning overordnet er flot.
Børnene nyder det, for det er en smuk teatersal og der er farver, folk og ballade på scenen, og det er sjovt, men virkelig dybt bliver det sjældent, da det bliver en show. I sær i 1. akt skal alle replikker leveres i et væk, direkte til publikum, og den eneste rigtige befriende latterbølge kommer, da der kommer en kommentar fra et barn i salen – det letter hjertet og gør kontrasten tydelig. Det er en flot forestilling, med dejlig musik, men hvor ville det dog klæde den, om de på scenen kunne lukke den 4. væg, som det hedder, når spillerne på scenen lader som om vi, publikum, ikke er der. Det er et valg, og jeg er sikker på det er blevet diskuteret til prøverne. Men fortællingen handler også om natur og kærlighed, så hvorfor ikke dyrke den naturlighed og det bånd mere. Dejligt da scenografien, der er stor og tung – åbner op for nattehimlen i 2. akt – tiggerscenen nærmer sig at man får kuldegysninger og man tænker over den armod, hunger og barskhed, der har været i Sverige i gamle dage. Det er et imponerende med show, der bare ikke helt rammer min forbentning til hvad Emil fra Lønneberg burde indeholde- og et flot gammelt teater, hvor alle i gamle dage, skulle have råd til at komme og se forestillinger – og det er jo et stykke fantastisk litteratur, forestillingen er baseret på – så hop endelig ind og se den. Find billetter her
Tak til hele holdet:
Medvirkende: Michael Slebsager, Peder Holm Johansen, Jesper Riefensthal, Morten Bo Koch, Sofie Alhøj, Tine Gotthelf, Asta Kamma August, Lisbeth Gajhede, Christine Gaski, Siff Hebe Vintersol
Forfatter: Astrid Lindgren
Dramatisering og oversættelse: Ninette Mulvad
Instruktion og bearbejdelse: Leiv Arne Kjøllmoen
Scenografi: Nadia Nabil
Koreografi: Rebekka Lund
Musik: Georg Riedel
Kapelmester: Anders Ortman
Musikere: Tine Vitkov, Ida Nørby Sørensen og Anders Ortman