Anmeldelse 5 ud af 6 stjerner
I Aarhus ligger museet KØN, det tidligere Kvindemuseum, placeret i det smukke gamle rådhus, domhus og arrest. Allerede bygningen i sig selv giver besøget en særlig stemning, og indenfor finder man flere udstillinger under samme tag, som bygger oven på hinanden. Museet sætter både historisk og kulturelt spot på udviklingen, forståelsen, fortiden, nutiden og fremtiden i alt, hvad der kan gemme sig under begrebet køn.
Udstillingen starter med historien bag det danske frisind. Her kunne forklaringerne dog godt have været mere uddybende, hvilket er lidt synd, da emnet ellers lægger op til spændende indblik. Dernæst bevæger man sig ind i historien om seksualundervisning, hvor en stor montre med gamle plancher og undervisningsudstyr præsenteres. Det står hurtigt klart, at det ikke er den mest oplagte afdeling at tage et barn eller en ung teenager med ind til, men for den voksne besøgende er det både interessant og tankevækkende.
Et andet hjørne af museet retter blikket mod kvindebevægelsen og ligestillingskampen i Danmark. Her kan man opleve originale plakater, genstande og fotos fra rødstrømpebevægelsen i 1970’erne, som på sin tid forandrede hele den offentlige samtale om køn og rettigheder. Det er en stærk påmindelse om, at mange af de rettigheder, vi tager for givet i dag, er blevet til gennem aktivisme og vedholdende kamp.
Museet arbejder også med nutidens debatter. Her er bl.a. et afsnit om #MeToo, hvor besøgende inviteres til at reflektere over magtforhold, grænser og de forandringer, bevægelsen har sat i gang både i Danmark og internationalt. Denne udstilling formår at forbinde personlige historier med de store strukturelle spørgsmål og åbner op for dialog – både i rummet og bagefter.
Selve huset rummer mange smukke rum, der giver plads til eftertanke. Museet springer desuden helt ud i aktuelle problemstillinger ved også at beskæftige sig med klimakampen og ikoner som Greta Thunberg. Dermed breder KØN sin vifte af tematikker ud over det rent kønspolitiske og trækker tråde ind i samfundets andre brændpunkter.
Caféen
Efter en rundtur kan man med fordel slå sig ned i museets hyggelige café. Her er der plads til at fordøje indtrykkene, spille et brætspil eller diskutere de politiske og kulturelle emner, som udstillingerne rejser. Caféen fungerer næsten som en forlængelse af museet – et sted hvor samtaler kan fortsætte uformelt. En lille bonus er, at man kan få en gratis kop kaffe, hvis man deltager i et spørgeskema, hvilket både giver anledning til refleksion og understøtter museets ønske om dialog med publikum.
Konklusion:
KØN er et museum, der både udfordrer og inspirerer. Nogle af udstillingerne kunne med fordel være mere uddybende, men helhedsindtrykket er, at huset formår at vække refleksion og åbne for samtaler om emner, vi alle på den ene eller anden måde er en del af. Den afsluttende caféoplevelse gør besøget mere fuldendt – her kan man virkelig mærke, at museet ikke kun vil formidle, men også skabe rum for dialog.
