Anmeldelse. 3 ud af 6 stjerner
Under jorden i Jægersborg, ligger der et kæmpe stort underjordisk fort, Garderhøjfortet. En stor Halloweenfest for familier, er her en dag om året, drevet af frivillige og overskuddet gik i år til Unicef. Det er i sig selv prisværdigt, arrangeret af Soroptimisterne i Gentofte: “Soroptimist International er en verdensomspændende organisation, der arbejder for at fremme menneskerettigheder og forbedre kvinders status”. Medvirkende er de unge rollespillere, fra Babylon Rollespil, samt frivillige og ansatte. Alle gør de det fint – og havde det ikke været fordi de her på siden, er oppe imod andre fine kræfter – så havde vi sneget os højre op med vores 3 ud af 6 stjerner.
Da vi ankom til Garderhøjfortet som ligger i gåafstand fra Jægersborg st., gik vi først igennem en lang udendørs allé, fyldt med græskarlygter . Da vi nærmede os fortet, støtte vi på en del af disse unge rollespillere, der spillede små uhyggelige scenarier. De spillede rigtig fint, med stenansigter og slæbende skridt – og ind imellem kom jeg til at hvine lidt. Da vi nærmede os fortets port – blev der spillet virkelig dramatisk klassisk musik og det var utrolig smukt. Køen var lang for at komme ind i selve det underjordiske spøgelsestog. Det i sig selv var spændende, for vi talte med andre. og børnene løb omkring, Turde vi, kunne vi gennemføre det ?
Babylon Rollespil er en gruppe unge (amatør) rollespillere. der står for spøgelsestoget . De skabte den interaktive og fiktive halloween univers ganske fint. Dem var vi absolut i trygge og dramatiske hænder hos , når man klyngende til en lygte snigende sig gennem den mørke gang, der havde flere mørke rum med et par scenarier i, man skulle passere forbi. Vi kunne godt havde klaret at gå meget længere, men min datter var dybt tilfreds. Det var nu dejligt, det var en succesoplevelse for de mindre, så vi ikke skulle tackle mareridt i ugevis efter – tak. Vores stjerner har med i tankerne at det er børn og favner hele arrangementet, selvom vi her anmelder teater. Dette er en Halloweenfest og ikke en klassisk teateroplevelse, men en dejlig og spændende oplevelse at tage børn med til. Her har vi tale om en dag årligt, hvor Garderhøjfortet og det tilhørende museum, lægger sin smukke og karismatiske bygning som kulisse til dette Halloween arrangement – med en vaskeægte spøgelsestur gennem gangene, som de unge rollespillere lever sig dybt ind i. De unge spillede, diverse uhyggeligt malede, skræmmende, halvdøde monstre – godt klaret. Det er en god kombination med de smukke nedslidte karismatiske gange.
Da vi kom ud i lyset igen efter spøgelsestoget, fik vi hjemmebagt kagen varm kakao og frugt gratis- og dernæst gik vi under jorden igen ned i museet, til det udklædt personale, der lærte os om krigs amputeringer og oprulning af gaze til genbrug – og vi tegnede med blæk og fyldepen og købte gammeldags bolsjer og til sidst fik min datter et tapperhedsbevis. Her var der ikke spøgelses uhyggeligt, og min datter var helt opslugt. Til aller aller sidst, da vi kom ud i mørket – fik vi græskarsuppe – og nøj nu var det koldt og mørkt og man sad ved lygter og den klassiske musik og omkring en stod de venlige soldater og sygeplejersker og serverede suppen – ganske hyggeligt.
I halloweentraditionen fra den engelske tradition, laver man jo grin med de døde og døden selv. I den danske kristne tro. holder vi jo alle helgenes aften, hvor man mindes de døde. Her kombineres det med krigen, døden, legen og mørke – selve det fiktive arrangement – i de autentiske gange – med det voksne personale i de gamle historiske soldater -og sygeplejerske uniformer- tak – det er en fantastisk kombination fakta og fiktion, og virkelig rart med proviant undervejs, som var inkluderet i entréen. Inden Halloweeen festen starter, havde der været et stort græskarlygte arrangement på et bibliotek nær. Her kunne man gratis få billet til selve Halloweenarrangement på Garderhøjfortet, ved at skære lygter ud af græskar, der skulle bruges til at oplyse hele Halloween spektaklet med.
Vi kan virkelig anbefale at tage til dette familiearrangement – og husk varmt fod- og overtøj. Måske I kan finde linket her
Man kan sagtens komme og besøge Garderhøjfortet på andre dage, end til det årlige Halloween arrangement – og man kan også holde fødselsdag der – om man har råd til det – læs mere her