
anmeldelse 5 ud af 6 stjerner.
(En forestilling for de helt store og voksne – stærk, poetisk og gribende.)
Maria Rossing brillerer som eneste skuespiller på scenen i denne gribende og poetiske opsætning af Selma Lagerlöfs klassiker Kejseren af Portugalien. Bag hende står vokalensemblet ÆTLA, som med smukke klange og stemningsfulde korflader væver lyd og følelse sammen i et enestående samspil mellem stemme, ord og musik.Stykket fortæller historien om et gammelt ægtepar, hvis voksne datter rejser væk – og aldrig vender tilbage. År efter år venter de, mens fattigdommen presser sig på, og de kæmper for at beholde deres lille gård, truet af den kyniske herremand. Da der pludselig dukker penge op fra datteren, antyder herremanden, at hun er blevet prostitueret. Det knuser faderens sind, og han skaber sig et fantasirige – Portugalien – hvor han selv er kejser, og datteren er hans elskede kejserinde.Det er en smuk og smertefuld fortælling om fattigdom, tab, kærlighed og vanvid – og om hvordan menneskesjælen søger trøst i drømmen, når virkeligheden bliver ubærlig.Maria Rossing leverer en pragtpræstation – alene på scenen i 1 time og 40 minutter uden pause, med fuld indlevelse og ægte hjerte. Hun kaster sin sjæl ind i rollen, og publikum føres med tilbage til en svunden tid i Sverige, hvor kampen for mad, varme og værdighed var livets omdrejningspunkt.Vi var dybt imponerede – bravo til hele holdet!Men måske savnede vi ét øjeblik af større følelsesmæssig forløsning; scenen ved gravene forblev en anelse for stiliseret, hvor man ellers kunne have grædt med hende. Men det ville have været en anden forestilling – og denne er i sig selv en kunstnerisk perle, rig på skønhed, poesi og indre styrke.—MedvirkendeMaria RossingVokalensemblet ÆTLA: Rögnvaldur Konráð Helgason, Sara Amalie Heise, Nikolaj Vangdrup Høybye, Johan Kullander, Liv Larsen-Lechuga, Alex Friis Nielsen, Nina Smidth-Brewer, Christine Bach TofftEfter Selma LagerlöfScenetekst: Tom SilkebergIscenesættelse: Elisa KragerupScenografi og kostumedesign: Ida GrarupKomponist: Louise AleniusLysdesign: Christian Alkjær