
Anmeldelse : 5 ud af 6 ⭐⭐⭐⭐⭐
Foran det smukke, gamle Pantomimeteater i Tivoli er der sat bænke, rare liggestole og sofaer, og børn og voksne sidder i græsset, klar til at se H.C. Andersens eventyr Klods-Hans – nu som pantomime. Det berømte påfuglegardin åbner sig på slaget, smukt til tonerne af rådhusklokkerne og med musik af Phillip Faber – smukt og behageligt.
Historien om Klods-Hans vidunderligt livfuldt danset af Carl Anton Rise Jacobsen og hans to brødre sjovt og fint danset af Robert Thomsen Magne og Vincent Vernal, der alle 3drager afsted for at fri til prinsessen, bliver fortalt uden ord. En far, der forfordeler de to brødre med fint tøj og heste, mens Klods-Hans selv må tage en gedebuk at ride på – for afsted vil han også.
Klods-Hans er så fuld af liv og spjæt, at man hurtigt tænker: Ham kan vi lide!, og selvom han medbringer en død krage, pløre og en træsko, så forelsker den smukke prinsesse sig i vores helt – og en smuk dans bryder ud.
Man er ikke i tvivl om, hvordan kærlighed bør være – fuld af lykke, glæde, sjov og ikke fine forstillelser eller titler.
Stykket er meget kort – og det klæder historien. Dog sad vi i siden og kunne slet ikke se den smukke prinsesse under hele frierscenen – men så yndig Maïa Gastal var som prinesessen.
Hurra også for Dronning Margrethe, der så smukt har lavet scenografi og kostumer, som virkelig var flotte og favnede H.C. Andersens univers levende. Den prisbelønnede koreograf og solist ved Den Kongelige Ballet, Tobias Praetorius, står bag koreografien assisteret af Tori Cooper – og bravo til dem og hele holdet for at lave en rigtig fin og lille forestilling på kun 30 min,, der ikke efterlader nogen i tvivl om, hvad ægte kærlighed er. For Klods-Hans og hans prinsesse fylder én med en overbevisning om, at når den ægte kærlighed dukker op, så bringer den glæde og lykke og ikke forstillelse og arrogance.