
En af musicalhistoriens største klassikere er landet på Det Ny Teater i en overdådig opsætning. . Chess er ikke en forestilling for børn – medmindre der er tale om større børn, der i forvejen kender til kold krig, samfundsfag og historiefortælling. For de fleste børnefamilier er det bedre at lade børnene blive hjemme og i stedet nyde en intens aften for voksne musicalelskere.Premieren på Chess på Det Ny Teater var en overdådig oplevelse. Med over 50 medvirkende – skuespillere, sangere, dansere og et 17-mand stort orkester under ledelse af Mikkel Rønnow – foldede musicalklassikeren sig ud i fuld kraft.Xenia Lach-Nielsen leverede en stærk og rørende fortolkning af Florence Vassy, flankeret af Thomas Høj Falkenberg som den russiske stormester Anatoly Sergievsky og Anders Gjesing som den amerikanske verdensmester Frederick Trumper.Scenografien af Peter McKintosh gav et visuelt løft til forestillingen, og Markus Virtas nye iscenesættelse, sammen med Heather Douglas’ koreografi, skabte dynamik og intensitet på scenen.Musikken af Benny Andersson og Björn Ulvaeus – med hits som Anthem, I Know Him So Well og One Night in Bangkok – fik salen til at vibrere, og publikum blev mindet om, hvorfor Chess stadig er en af musicalhistoriens mest elskede klassikere.Dog savnede man en smule mere russisk passion i spillet og intensiteten mellem karaktererne – det store følelsesudbrud, som kunne have løftet dramaet endnu højere. Men der er ingen tvivl om, at salens publikum var kæmpe fans, og alle virkede dybt imponerede.Historien om skak, kold krig og ulykkelig kærlighed står stadig skarpt og er desværre lige så aktuel i dag. For voksne musicalfans er dette en aften, der leverer stor musik, politisk drama og følelsesmæssig tyngde.
Bravo til hele holdet.