Anmeldelse
For 22. år i træk har Jytte Abildstrøms teater Riddersalen på Frederiksberg, haft premiere. Jeg og min 5 årige datter var med, selv om man egentlig skal være seks år. Vi nød det meget. Hele teatret, fra salg af økologiske mandler, chokolade og øl og det fortryllende forhuspersonale, til det røde fløjl på sæderne. Blandt publikum sad Jytte Abildstrøm, som for mig er et stort idol. Selv min datter, der ikke kendte hende, kunne slet ikke løsrive sig og måtte give hende flere kram. Udenfor var der pyntet med juletræ i en gammel kiosk og med smukke biodynamiske halmneg til fugle og vagabonder, som måske trængte til at hvile sig lidt.
“De underjordiske”, poetisk skrevet af Signe Birksbøl, er teater, når det er bedst, fuld af magi og eventyrlighed. Det er et fantastisk vigtigt stykke at se, fordi det repræsenterer kultur på mange forskellige niveauer. Musikken er smukt fremført af tre skønne levende musikanter, herligt komponeret af Lars Iver Schiller. Skuespillerne er dybt optaget af at fortælle om naturen, om dyrene og om gamle danske traditioner fra bondesamfundet. Det er det kunst og kultur kan, at bevæge sig ind og ud af vores bevidsthed og berøre ting, vi ikke altid selv forstår. Samtidig får vi fortalt ting, vi måske i hverdagen kan glemme vigtigheden af – f.eks. at vi skal ære naturen. Kunst kan forløse, og i gamle dage når mørket brød frem, har fortællingen været en større del af mørket. Den verden drages man ind i, når man ser stykket “De underjordiske”. Gammelt sprog, ægte følelser, stjerneskud, nisser, muldvarpe, egern, ugler, dug, lygtemænd, tågetotter, møllehjul og venskab – dukketeater, skyggeteater, ild, jord, luft og vand. Min datter, som jo officielt set var for lille til at se forestillingen, blev flere gange bange, men så puttede vi os ind til hinanden, og alt blev trygt igen. Livet i bondesamfundet var fuld af overtro, frygt og samtidig en dyb respekt for naturen. Med sådan en fortælling, rækker vi en hånd dybt ind i vores kultur, frit fortolket i et magisk univers med skøn og utrolig scenografi.
Skuespillerne var skønne, velsyngende og eventyrlige. Ragnhild Kaasgaard og Ole Håndsbæk Christensen var det modige vennepar, der drog ud for at finde den forsvundne kornmoder, lavet af høstens sidste neg. Kornmoderen skal gives tilbage til naturen. Hvis vi ikke har naturen går alt galt. Venneparret bevæger sig ud på en prøvelsesfyldt, følsom og eventyrlig rejse med masser af magi. Så smukt spillet også af resten af holdet med Daimi Gentle, Signe Birkbøll, Stine Holm Joensen og Erik Olsen. Dygtigt instrueret af Charlotte Munksø og holdet selv.
