Anmeldelse 6 ud af 6 stjerner:

Sorg kommer ingen nok uden om, dog rammes nogen hårdere end andre. Børn, såvel som voksne, ved aldrig helt, hvordan man skal komme igennem døden og den sorg, der følger med. Hvad sker der inde i en, når man står midt i sorgen, eller er tæt på en der mister? Hvad kan man gøre, intet føles nok rigtigt, hvordan er man en god ven, skal man sige noget – hvad kan man gøre for at være der, for den der mister? Hvad er sorg? Vi har svært ved at holde tårerne tilbage. Teatergrad sætter med forestillingen “Sorg – i Børnehøjde”, instrueret af Sandra Yi Sencindiver, børn i forreste række – dog er forældre, lærere og andre omsorgspersoner vigtige, og der er udarbejdet et fint materiale til projektet. En enkelt dreng græder allerede på vej hen mod kirken, hvor “Sorg – i Børnehøjde” spiller denne dag. Forestillingen kommer ellers normalt helt ud i klasseværelserne. Der er to klasser med, som publikummer – de sidder helt tæt rundt om den lille scene og danner i sig selv en scenografi. Alle børn er fra start til slut med på at få historien fortalt, om pigen der mister sin storebror. Om sorgen, krisen, mor, far, bror? De banker hjerterytme på brystet, trækker vejret, skaber forestillingen og deltager i diskussionen med bidrag af små fortællinger fra eget liv. Det er svært at holde tårerne tilbage, og lærerne såvel som kammeraterne er der for hinanden. For det handler stykket også om – hvordan man er en god ven. Venskab er vigtigt, såvel som dialog, at lytte, bare være der i stilheden og omsorgen. Med Teatergrads smukke og vigtige forestilling “Sorg – i Børnehøjde”, er der skabt en forestilling, som alle børn og voksne burde se – for vi kommer alle igennem det, det at være tæt på nogen der mister, eller selv at miste nogen vi har kær. Her er der fokus på døden, men det kan også være en sorg ved skilsmisse. Børnene går opløftede derfra, med et sæt redskaber, de selv har skabt midt i poesien – vi ved nu at samtalen fortsætter med læreren – og lad os håbe også forældrene og resten af familien. Musikken spiller en stor rolle og på scenen ses den dygtige skuespiller Ene Øster Bendtsen + den rørende musiker og komponist Karen Duelund Guastavino . Hvor er det en smuk måde at bruge musik på – som en stemme – når mor er ved at gå til af sorg, sørger saxofonen – og far prøver som en rytme, der er lidt for iver – det er svært for alle. Man kan se på Enes kinder, hvor hun giver sig hen – og Karens musik rammer os i hjertet – for det gør hele fortællingen rørende skrevet af Julie Glargaard – tak – og tak til hele holdet :

Medvirkende Ene Øster Bendtsen + Karen Duelund Guastavino
Instruktør Sandra Yi Sencindiver
Dramatiker Julie Glargaard
Komponist Karen Duelund Guastavino
Scenograf Sir Grand Lear
Konsulent Martin Lytje, postdoc, Kræftens Bekæmpelse 
Producent Christine Worre Kann
Idé & koncept Teatergrad

JEG KAN PÅ DET VARMESTE ANBEFALE AT SE STYKKET – læs mere her