Anmeldelse:
Småbørnsforestillingen for de 1 1/2 – 4 årige spiller for tiden på Riddersalen og foregår i et børneværelse, med et stort dukkehus som scenografi. Scenografen Tenka Gammelgaard var selv i salen, da vi var der – og det var så sødt, for hun var rørt til tårer. Forestillingen starter allerede, inden man går ind i salen. Skuespilleren Ragnhild Kaasgaard er nemlig hele tiden i gang med at sørge for at alle kan se. Op af lommerne hiver hun vigtige ting og sager, såsom sutter til et evt. snøftende lille barn – eller pinde til at kaste til hunde. Hun har et kæmpe strutskørt på, og hun lukker os ind i salen og viser os sit kæmpe dukkehus. Hun fortæller om dukken Hans og (bamsen) Hunni, der logrer løs med halen. Den drøner rundt i dukkehuset og gør kunster, og man henføres til børnenes univers med leg og fantasi på børneværelset. Hun viser alle rum, og hvad hun kan med værktøjskassen, men på Ragnhilds 4 års fødselsdag bliver Hunni væk. Der ledes og der lokkes med hjemmelavet æggekage, sæbebobler, søde ord og dans. Der bliver snakket om at blive væk. Det er et dejligt stykke. Et stykke, der handler om leg og følelser, helt ned i børnenes hverdag – hvor små ting og de smås liv er i centrum. Vi havde en 5 årig med, og hun nød det meget.
Stykket er instrueret og skrevet af Signe Birkbøll, som har skrevet mange af Riddersalens forestillinger. Hun har et skønt sprog og er god til at fange vigtigheden i børnenes univers. Hun skriver fra et børneperspektiv, og samtidig med at børnene forføres, forstår man lidt mere som voksen – lidt mere om det eventyrlige ved at give sig tid til at lege. Erik Olsen har travlt bag scenen og fører dukker, bobler, lys og magi.
Stykket kan ses på Frederiksberg på Allegade 7, og I kan læse mere her om billetter og om stykket.
Se mere om forestillingen her
