★★★★★ ★ – 6 ud af 6 stjerner

Østre Gasværk Teater har skabt en imponerende, visuelt betagende og rørende musical med OLIVIA – og skyggedansernes hemmelighed. Thomas Agerholm står flot for instruktionen, Adam Price har skrevet et stærkt og vedkommende manuskript, og musikken er smukt komponeret af Rasmus Seebach, Ankerstjerne og Andreas Sommer. I hovedrollen som Olivia møder vi den vidunderlige Amanda Frederikke Traun, der får stærkt selskab af et ungt og talentfuldt ensemble.

Resultatet er en magisk teateroplevelse, hvor spektakulære flyvesekvenser, skøn musik og en fortælling om svære følelser går op i en højere enhed. Det er en musical, der både imponerer visuelt og berører følelsesmæssigt – og som tager de unges liv og udfordringer alvorligt.

En magisk historie med en alvorlig kerne

Olivia går i 3.g og kæmper med angst. Hendes mor døde under mystiske omstændigheder for nogle år siden, og selvom livet er gået videre, er sorgen stadig nærværende. Sammen med sin far forlader Olivia familiens hus, som har tilhørt hendes mors familie gennem generationer, og begynder på en frisk i Køge.

Langsomt viser det sig, at Olivia har arvet magiske kræfter, og at familiens historie rummer hemmeligheder, der forbinder hende med et univers, hvor virkelighed og overnaturlige hændelser smelter sammen.

Fortællingen trækker tråde til vores fælles historie med hekseforfølgelserne. Det giver den magiske rejse et historisk perspektiv, som rækker langt ud over eventyret. Hvad sker der, når vi frygter det, vi ikke forstår? Når mennesker bliver udpeget som anderledes, og når fordomme og frygt får lov til at tage over?

Det er en interessant dimension, som gør forestillingen aktuel. Vi skal passe på med at lade frygt, fordomme og behovet for at finde syndebukke styre vores syn på andre mennesker. Det gælder både i vores personlige relationer og i det samfund, vi er fælles om.

For mig er forbindelsen mellem Olivias magiske evner og hendes angst særlig smuk. Når hun får lov til at udfolde det særlige, hun rummer, og være sig selv, opstår der en frihed, som angsten ellers står i vejen for.

Jeg er ikke sikker på, at man behøver at forstå alle forestillingens symboler. Hvad betyder det eksempelvis at kunne flyve? For mig bliver det et billede på at sætte sig selv fri, turde stå ved den, man er, og give slip på noget af den frygt, der holder én tilbage.

Vi behøver ikke at forstå alt ved hinanden for at kunne acceptere og respektere hinanden. Det er et vigtigt budskab, ikke mindst til de unge.

Imponerende flyvescener og flot scenografi

Flyvescenerne er ganske enkelt fantastiske. Det er et imponerende syn, når skuespillerne hænger under det enorme loft og svæver og dingler rundt højt over scenegulvet. Det er både visuelt fascinerende og en oplevelse, der virkelig udnytter Østre Gasværk Teaters særlige rum.

Scenograf Benjamin la Cour skaber en stemningsfuld ramme om fortællingen, hvor det visuelle univers understøtter overgangen mellem virkelighed og magi. Sammen med lys, lyd, illusioner og flyveteknik bliver scenografien en aktiv del af oplevelsen.

Instruktionen af Thomas Agerholm er flot og sammenhængende. Forestillingen rummer mange elementer: ungdomsdrama, familiehistorie, sorg, angst, hekseforfølgelser, magi, dans og spektakulære flyvesekvenser. Alligevel opleves den som en samlet fortælling, hvor de forskellige dele understøtter hinanden.

Det er en stor kunst at forene så mange elementer uden at miste fortællingens menneskelige kerne. Her lykkes det at skabe en imponerende helhed, hvor det visuelle, det musikalske og det dramatiske spiller sammen.

Musik, man får lyst til at høre igen

Musikken er skabt af Rasmus Seebach, Ankerstjerne og Andreas Sommer, og den er virkelig skøn og dejlig at lytte til.

Musikken griber én fra første strofe. Amanda Frederikke Traun synger med en indlevelse, der kan få tårerne frem, og melodierne sætter sig fast. Det er iørefaldende musicalmusik, der løfter scenerne og giver lyst til at tage musikken med hjem og høre den igen.

Sangene er med til at skabe stemning, drive fortællingen frem og give følelserne plads. Flere af numrene kan findes på Spotify, så man kan vende tilbage til musikken og genopleve dele af det univers, man har været en del af i teatret.

Det er også værd at fremhæve, at OLIVIA ikke har den sædvanlige, helt polerede musicalstil, hvor alting kan komme til at virke glat og perfekt. Her oplever jeg et mere naturligt udtryk, hvor musikken og sangene får lov til at være en del af en fortælling med både sårbarhed og kant.

Det klæder forestillingen og gør den mere nærværende.

Et ungt og professionelt cast

I hovedrollen som Olivia imponerer Amanda Frederikke Traun med sin vidunderlige sangstemme og sit nærværende skuespil. Hun formår at gøre Olivia til et menneske, man engagerer sig i, og ikke blot en figur i et magisk eventyr.

Hun får stærkt selskab af Mathias Flint som faderen Jacob, Maria Lucia Heiberg Rosenberg som Kristine, Nanna Rossen som Mathilde, Lui Trampedach Mortensen som Benjamin, Oscar Stahlfest som Gabriel og Sophia Ahlm Bircow som Freja.

Hele ensemblet fremstår professionelt og talentfuldt. Skuespillerne spiller med en naturlighed, der klæder forestillingen. Her er ingen unødig overspilning eller påtaget popattitude, men unge performere, der tager deres roller alvorligt og giver plads til både hinanden og fortællingens følelser.

Det er dejligt at opleve en musical, hvor de medvirkende ikke behøver at fylde scenen hele tiden for at gøre indtryk. Der er en fin balance mellem de stærke individuelle præstationer og det samlede ensemble.

En oplagt forestilling at opleve med sin teenager

OLIVIA er anbefalet fra 10 år og er en oplagt mulighed for at tage ind og opleve teater sammen med sin teenager.

Forestillingen berører svære følelser som angst, sorg og ensomhed og stiller spørgsmål om identitet, forskellighed og accept. Det er emner, som kan være vanskelige at tale om direkte, især når man er ung og måske selv kæmper med forventningerne til, hvordan man skal være.

Vi lever i en tid, hvor mange unge oplever et stort pres for at præstere, passe ind og leve op til en perfekthedskultur. Det kan lyde enkelt at sige, at man bare skal være sig selv, men det er ikke nødvendigvis let, når man er bange for at skille sig ud eller ikke være god nok.

Her tilbyder OLIVIA en magisk fortælling, der kan åbne for gode samtaler bagefter. Hvad vil det sige at være sig selv? Hvordan lærer vi at acceptere vores egne særheder og andres forskelligheder? Og hvordan undgår vi, at frygt og fordomme får lov til at styre os?

Men forestillingen er bestemt ikke kun for teenagere. Også voksne kan glæde sig over en sød, flot og rørende musical, der både underholder og giver stof til eftertanke.

Det er dejligt, at der bliver skabt så flot og professionelt teater med de helt unge voksne for øje – uden at det mister sin appel til et bredere publikum.

En magisk fortælling med noget på hjerte

OLIVIA – og skyggedansernes hemmelighed er en imponerende teateroplevelse, hvor den flotte instruktion, de spektakulære flyvescener, den vidunderlige musik og det dygtige unge cast går op i en højere enhed.

Det er en magisk rejse, men også en fortælling med en alvorlig kerne. Den forbinder vores fælles historie med hekseforfølgelserne med nutidige spørgsmål om frygt, fordomme og retten til at være anderledes.

Jeg tager især budskabet om frihed med mig. Livet kan rumme sorg, angst, ensomhed og usikkerhed. Vi kan ikke altid vælge, hvad vi bliver udsat for, eller hvad vi bærer med os fra fortiden. Men vi har brug for at finde modet til at være os selv – og for at give andre den samme frihed.

Måske er det netop dét, det vil sige at kunne flyve: At turde slippe det, der holder os nede, og give sig selv lov til at folde sig ud.

Jeg giver OLIVIA 6 ud af 6 stjerner.

En virkelig dejlig, rørende og imponerende musical, som jeg varmt kan anbefale til både unge og voksne. Tag gerne din teenager med – og glæd jer til en magisk forestilling, der både bevæger, begejstrer og har noget vigtigt på hjerte.