Historien om en stjerne, der bryder igennem alle begrænsninger
★★★★★☆ · 5 ud af 6 stjerner
Falkonersalen lægger scene til den danske premiere på TINA – THE TINA TURNER MUSICAL, og her bliver der virkelig skruet op for musik, dans, dramatik og store følelser.
Den danske opsætning er sikkert iscenesat af Martin Lyngbo, med en virkelig stærk koreografi af Toniah Pedersen, en blændende scenografi af Benjamin La Cour, mega fede og gennemførte kostumer af Rikke von Qualen samt et imponerende lysdesign af Ulrik Gad.
I centrum står den fænomenale Iris Gold i den krævende titelrolle som Tina Turner. Hun rammer Tina Turners karakteristiske lyd imponerende præcist og synger ganske enkelt fantastisk.
Over for hende står Luc Boris André Kouadio som Ike Turner – grusom, ubehagelig og stærkt velspillet i rollen som den mand, der både bliver afgørende for Tinas musikalske gennembrud og for de år med vold og kontrol, hun senere må kæmpe sig fri af.
På scenen møder vi desuden et stort og virkelig velspillet hold, blandt andre Karen Mukupa som Zelma Bullock, Donna Cadogan som Gran Georgeanna, Jasmin Dahl som Alline, Lukas Toya som Roger Davies, Christian Bergman som Erwin Bach, One Bailey, James Sampson, Jasmin Gordon, Malou Takibo, Marie Mourier og Maja Glenber samt flere medvirkende.
Det er i det hele taget et virkelig velspillet hold, understøttet af et live rockband, der giver forestillingen den nødvendige musikalske puls.
Manuskriptet er skrevet af den prisbelønnede britiske dramatiker Katori Hall i samarbejde med Kees Prins og Frank Ketelaar, og forestillingen er bygget op omkring hele 23 af Tina Turners ikoniske hits.
Fra Anna Mae til Tina Turner
Vi følger Anna Mae Bullock fra barndommen i Nutbush, Tennessee. En barndom præget af en hårdt belastet familie, vold og en smertefuld afstand til hendes mor.
Som ung kvinde opsøger Anna Mae igen sin mor, og gennem hende møder hun Ike Turner.
Det bliver begyndelsen på historien om Tina Turner.
Men også begyndelsen på et langt og voldeligt ægteskab præget af kontrol, misbrug, frygt og økonomisk afhængighed.
Noget af det, der fungerer rigtig godt i forestillingen, er udviklingen fra den unge Anna Mae til den verdensberømte Tina Turner.
Det er ikke bare historien om en pige, der bliver sangerinde og senere superstjerne. Det er historien om en kvinde, der kæmper sig frem til retten til at bestemme over sit eget liv.
Vi får hele rejsen med.
Fra barndommen.
Fra mødet med Ike.
Fra gennembruddet.
Fra volden.
Fra ægteskabet.
Fra bruddet.
Til solokarrieren og det enorme internationale gennembrud.
Iris Gold rammer Tina Turner
Iris Gold har fået en enorm opgave.
At spille Tina Turner er ikke bare at synge nogle af musikhistoriens største hits. Det kræver både stemme, krop, energi, karisma og evnen til at fortælle historien om mennesket bag ikonet.
Og Iris Gold leverer.
Hendes stemme rammer virkelig Tina Turners karakteristiske lyd, og hun synger fantastisk. Samtidig har hun en imponerende scenetilstedeværelse og en energi, der fylder Falkonersalen.
Hun formår både at vise den sårbare Anna Mae og den kvinde, der langsomt vokser ind i Tina Turner.
Tina Turner har selv stået på denne scene, og derfor er der noget ganske særligt ved at se Iris Gold indtage Falkonersalen som Tina.
Det føles som at træde ind i et meget stort par sko.
Og Iris Gold fylder dem ud
Ike, familien og vejen videre
Luc Boris André Kouadio er grusom, ubehagelig og stærkt velspillet som Ike Turner. Han bliver en fysisk og dramatisk påmindelse om den kontrol og vold, som kommer til at præge Tinas liv.
Karen Mukupa giver Tina Turners mor, Zelma Bullock, en stærk og markant tilstedeværelse, mens Donna Cadogan som Gran Georgeanna tilfører varme og kraft.
Jasmin Dahl er levende og nærværende som Alline, og Lukas Toya er overbevisende som Roger Davies – en af de mennesker, der ser potentialet i Tina og tror på hendes vej videre.
Det er også her, vi møder nogle af de mennesker, der bliver afgørende for, at Tina kan komme videre. Mennesker, der ser hende, tror på hende og giver hende mulighed for at udvikle sig som kunstner og menneske.
Kærligheden
For Tina har ikke kun én kærlighedshistorie.
Det er faktisk en af de ting, der gør forestillingen så charmerende.
Allerede før ægteskabet med Ike oplever Anna Mae et kærlighedsforhold, som viser hende en helt anden form for nærhed og omsorg.
One Bailey bidrager til denne del af fortællingen, mens Christian Bergman som Erwin Bach tilfører forestillingen noget varmt, charmerende og rørende.
Efter alle årene med kontrol og vold bliver mødet med mennesker, der ser Tina, tror på hende og vil hende det godt, en vigtig del af hendes vej videre.
Det handler ikke længere kun om at slippe væk.
Det handler om at finde ud af, hvem man selv er, når man ikke længere bliver defineret af andre.
23 hits – og de bliver brugt
Forestillingen er bygget op omkring hele 23 af Tina Turners ikoniske hits, og det fungerer virkelig godt.
Sangene bliver brugt på forskellige måder i handlingen. De er ikke bare koncertnumre, der er lagt ind for publikums skyld, men bliver en del af fortællingen om Tinas udvikling.
Vi får selvfølgelig Proud Mary, Private Dancer, What’s Love Got to Do with It?, The Best, River Deep – Mountain High, Let’s Stay Together, Disco Inferno og mange flere.
Og når musikken rammer Falkonersalen, forstår vi igen, hvorfor Tina Turner blev en af de største.
Når Nam-myoho-renge-kyo møder Proud Mary
Noget af det mest interessante og overraskende ved forestillingen er, at den starter med Nam-myoho-renge-kyo.
Og det vender tilbage undervejs.
Vi ser Tina chante og praktisere gongyo, og for den, der kender Nichiren-buddhismen, bliver det en vigtig nøgle til at forstå hendes udvikling.
Nam-myoho-renge-kyo er den centrale chant i denne buddhistiske praksis, hvor man blandt andet arbejder med tanken om, at forandring og fred begynder med én selv.
Set gennem den linse bliver Tinas rejse endnu stærkere.
Hun skal finde modet i sig selv.
Modet til at bruge sin stemme.
Modet til at stå alene.
Modet til at bryde fri.
Modet til at tro på, at hun kan skabe et andet liv.
Hun har i årevis været bundet til Ike – følelsesmæssigt, professionelt og økonomisk. Men langsomt begynder hun at rejse sig.
Og vi ser, hvordan hun til sidst tør træde frem i fuldt flor som den verdensstjerne, hele verden kommer til at kende.
Voldens mørke – og vores eneste savn
Forestillingen lægger ikke skjul på det voldsomme liv, Tina Turner levede.
Volden, kontrollen og misbruget er en central del af historien. Vi ser, hvordan det påvirker Tina, børnene og hele familien.
Men hvis vi skal være rigtig krævende, savner vi alligevel noget.
Vi savner lidt mere blod, sved og tårer.
Lidt mere rock’n’roll.
Lidt mere tyngde.
Lidt mere dybde.
Det er ikke, fordi forestillingen ikke gør det godt.
For det gør den.
Rigtig godt.
Men når vi fortæller historien om Tina Turner – en kunstner, der selv befandt sig helt deroppe blandt de største stjerner – får vi lyst til at mærke endnu mere sjæl.
Historien om volden og traumet bliver fortalt, men nogle steder kunne vi ønske, at den fulde hårdhed kom endnu tydeligere ud gennem kroppen, stemmen og scenen.
Vi savner ikke flere hits.
Vi savner ikke større dansetrin.
Vi savner ikke mere spektakel.
Vi savner det lille ekstra lag under huden.
Den råhed, smerte, sved, tårer og rock’n’roll, der kunne få forestillingen til at svinge sig helt op på det niveau, hvor Tina Turner selv befandt sig.
For forestillingen er allerede stærk.
Vi ønsker bare, at den tør slippe sig endnu mere løs.
En scenisk fest
Og visuelt er der virkelig meget at glæde sig over.
Benjamin La Cours blændende scenografi skaber både de intime rum og de store koncertøjeblikke.
Toniah Pedersens stærke og energiske koreografi giver forestillingen et imponerende drive, mens Rikke von Qualens mega fede kostumer understøtter både tiden, miljøerne og Tinas transformation.
Ulrik Gads imponerende lysdesign løfter de store musikalske øjeblikke og hjælper med at skifte mellem fortællingens mørke og de eksplosive koncertscener.
Og så er der ensemblet.
Et stærkt, velsyngende og energisk ensemble, der får Falkonersalen til at føles som både koncertsal og teaterscene.
Simply the best?
Ja – næsten.
Vi giver TINA – THE TINA TURNER MUSICAL 5 ud af 6 stjerner.
Det er en virkelig flot, musikalsk stærk og gennemført forestilling med en fænomenal Iris Gold, et stærkt ensemble, blændende scenografi, imponerende lys, mega fede kostumer, stærk koreografi og et liveband, der giver forestillingen sin rock’n’roll-puls.
Vi bliver rørt.
Vi bliver underholdt.
Vi får lyst til at synge med.
Og vi får historien om kvinden, der nægtede at lade sit liv blive defineret af det, hun havde været udsat for.
Men vi kunne godt have ønsket os, at forestillingen turde gå endnu længere ind i mørket.
Lidt mere blod.
Lidt mere sved.
Lidt flere tårer.
Lidt mere rock’n’roll.
For måske er det netop, fordi forestillingen allerede er så god, at vi får lyst til at kræve endnu mere af den.
Tina Turner var ikke bare en stjerne.
Hun var Tina Turner.
Og denne forestilling viser os, hvordan Anna Mae Bullock kæmpede sig igennem alle begrænsningerne og blev den kvinde, der kunne stå på verdens største scener.
Vi ville bare ønske, at forestillingen turde give os endnu lidt mere af den sjæl, der gjorde hende til en af de allerstørste.
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️☆
5 ud af 6 stjerner
FAKTA
TINA – THE TINA TURNER MUSICAL
📍 Spillested: Falkonersalen, Frederiksberg
📅 Danmarkspremiere: 27. august 2026
🎭 Turné: Aarhus, Vejle, Odense, Aalborg, Esbjerg, Sønderborg, Randers og Holstebro
⏱️ Varighed: ca. 2 timer og 25 minutter
🇩🇰 Sprog: Dansk dialog – sangene synges på engelsk
🎵 Musik: Ike & Tina Turner og Tina Turner
🎼 Antal hits: 23
Kreativt hold
Instruktør: Martin Lyngbo
Koreograf: Toniah Pedersen
Scenograf: Benjamin La Cour
Kostumedesign: Rikke von Qualen
Lysdesign: Ulrik Gad
Manuskript: Katori Hall i samarbejde med Kees Prins og Frank Ketelaar
Kreativ Executive Producent: Thomas Langkjær
Producent: Lion Musicals
Medvirkende
Iris Gold – Tina Turner
Luc Boris André Kouadio – Ike Turner
Karen Mukupa – Zelma Bullock
Donna Cadogan – Gran Georgeanna
Jasmin Dahl – Alline
Lukas Toya – Roger Davies
Christian Bergman – Erwin Bach
One Bailey – Raymond m.fl.
James Sampson – Raymond Hill, Far, præst m.fl.
samt øvrigt ensemble og live rockband.
Anmeldt ved Danmarkspremieren i Falkonersalen den 27. august 2026.
