En koncert for de voksne. Ikke fordi børn ikke er velkomne, men fordi B-Joe i den grad har noget at sige til dem, der selv var en del af den tid, hvor rockmusikken blev oplevet helt tæt på.
For omkring 30 år siden spillede B-Joe fast i den legendariske Lades Kælder på Strøget, den lille irske pub på hjørnet af Kattesundet nær Rådhuspladsen. Her nåede B-Joe at spille over 1.000 koncerter. Folk kom og gik under koncerterne, dumpede ind for at høre et par numre, få en fadøl, møde venner og måske blive hængende resten af aftenen.
Musikken blev simpelthen spillet live hen over fadøllene.
Det var en helt særlig måde at opleve livemusik på.
Og måske skulle vi allesammen have ladet Lades Kælder stå. Men minderne er gode.
Torsdag den 10. september var det BRØK (Brønshøj Kumturhus,) der dannede rammen om B-Joes genbesøg i den musikalske verden fra dengang. Der var ganske vist sat stole op, og publikum var heller ikke helt så unge længere. Det blev der heldigvis joket en del med fra scenen.
Men alderen havde ikke taget kærligheden til musikken.
Tværtimod.
ET PUBLIKUM, DER KUNNE TEKSTERNE
Det var tydeligt, at mange i salen havde en fælles historie med B-Joes musik.
En del af publikum kunne teksterne – nogle nærmest ordret – og flere steder blev der sunget med. Det gav en helt særlig forbindelse mellem scenen og salen.
Man fik følelsen af, at publikum og B-Joe havde en fælles historie.
Og det havde de jo.
For mange havde gennem årene stået helt tæt på scenen i Lades Kælder og hørt musikken live hen over fadøllene. Det er den slags oplevelser, der sætter sig fast.
B-JOES FINE VÆSEN
B-Joe er en utrolig karismatisk frontfigur, men hans utroligt fine væsen skinner mindst lige så meget igennem som hans musikalske talent.
Han fortæller sine historier levende, poetisk og med en varme, der gør, at man næsten får lyst til at være bedste ven med ham.
Og man forstår godt, hvorfor så mange mennesker gennem årene blev så tæt knyttet til ham og musikken i Lades Kælder.
Han fortæller om bandets oprindelige dage, om jagten på spillejobs, om livet som musiker, om kærlighed og knuste hjerter, om druk og turnéliv – og om hvordan sangene blev til.
Når B-Joe fortæller om turnélivet, får man næsten lyst til at have været med.
“40 Days” er et fantastisk eksempel. Sangen giver et levende billede af livet på landevejen – af dagene, der flyder sammen, musikken, vejene og det særlige liv, man lever, når man rejser fra koncert til koncert. Den passer perfekt ind i fortællingen om kærlighed, druk, venskaber, knuste hjerter og alle de år, hvor musikken var livet.
Men B-Joes fortællinger handler også om noget større.
Hans fortælling om medmenneskelighed, frihed og modstand mod racisme rørte os alle. Det var ikke bare ord mellem sangene. Det var en vigtig påmindelse om, hvad musik også kan være: et sted, hvor vi mødes, hvor forskellighed kan eksistere, og hvor der er plads til alle.
Det var så vigtigt.
Og måske er det netop noget af B-Joes særlige sjæl: at musikken ikke kun handler om rock’n’roll, men også om mennesker.
TRE MUSIKERE MED STÆRK UDSTRÅLING
På scenen stod B-Joe på guitar og vokal, Nils Krøyer på bas og Jesper “Polarbear” Irn på trommer.
B-Joe er den naturlige frontfigur, men hele bandet havde en stærk udstråling.
De har hver deres individualitet, men harmonerer samtidig fantastisk sammen – både i udstråling, personlighed og musikalitet. Man mærker, at der er mange års erfaring og musikalsk historie mellem dem.
Der er noget trygt over det, men samtidig noget levende og uforudsigeligt.
NÅR DE GLEMMER OS
Koncerten var fantastisk af mange grunde.
Øjenkontakten. Sangteksterne. Fællessangen. Historierne. B-Joes fine væsen.
Men det var faktisk, når musikerne vendte sig mod hinanden, og øjenkontakten med publikum blev mindre, at koncerten blev sublim.
For dér kunne man mærke, at de slap sig selv.
De forsvandt længere ind i musikken.
Og så syrede de ud.
I soloerne, de mere psykedeliske riffs og det tætte samspil mellem guitar, bas og trommer opstod der øjeblikke, hvor musikken næsten tog sit eget liv.
Musikerne lyttede til hinanden, kiggede på hinanden og forsvandt ind i det, de var sammen om.
Og netop dér kunne man som publikum slippe sig selv og bare følge med.
Det var dér, vi allerhelst ville have haft mere.
For når B-Joe, Nils Krøyer og Jesper Irn slipper kontrollen lidt og bare lader musikken flyde, bliver det råt, frit, intenst og næsten psykedelisk.
Det vil vi meget gerne se og høre endnu mere af.
FRA LADES KÆLDER TIL BRØK i BRØNSHØJ
B-Joe har siden Lades Kælder-tiden rundet mere end 3.000 koncerter. Han begyndte sin musikalske karriere i 1980’erne, blandt andet i Azurit, og udgav i begyndelsen af 1990’erne albummene B-Joe og Ready to Ride.
Ready to Ride blev et vigtigt gennembrud. Albummet blev produceret og mixet af Flemming Rasmussen, og B-Joe fik med sangene fra perioden både radiosucces og mulighed for at turnere internationalt i Europa og USA.
B-Joe har gennem sin lange karriere også skrevet over 1.000 sange til sig selv og andre kunstnere. Han er desuden blandt andet kendt som leadguitarist i Hardinger Band, også omtalt som Shu-bi-dua 2.0.
Men denne aften var det ikke meritterne, der var vigtigst.
Det var mødet.
Mødet mellem tre musikere, der stadig har noget på hjerte og i hænderne – og et publikum, som kunne huske.
Minderne fra Lades Kælder lever stadig.
Måske skulle vi have ladet den stå.
Men heldigvis lyser B-Joes sjæl stadig op.
Og når han står på scenen sammen med sine musikere og lader rocken, historierne og menneskeligheden mødes, mærker man, hvorfor nogle koncerter bliver siddende i kroppen længe efter, at den sidste tone er klinget ud.
Det var en fantastisk aften.
En aften med nostalgi, humor, stærke fortællinger, fællesskab og masser af musikalsk overskud.
Og frem for alt en aften, hvor tre musikere stadig kunne forsvinde ind i musikken og tage os med.
★★★★
