I et sandt farveflor hvirvler danserne over scenen i de smukkeste pastelfarvede kostumer i Tivolis egne nuancer, som spejler den solrige aftens rødlige skær mod den blå sommerhimmel. H.M. Dronning Margrethes scenografi og kostumer er i sig selv værd at opleve — poetiske, eventyrlige og gennemført danske i deres udtryk.
Smukkeste Danmark portrætteres her i H.C. Andersens klassiker Fyrtøjet i en elegant og sanselig opsætning på Pantomimeteatret. Bag forestillingen står et stærkt kunstnerisk hold med H.M. Dronning Margrethe som scenograf og kostumedesigner, James Price som komponist og Dinna Bjørn bag koreografien. Instruktionen er skabt af Tori Cooper.
Dog er der i danskheden noget eleveret — næsten italiensk — over elegance og æstetik, som løfter forestillingens skønhed yderligere. Sammen med de smukke kostumer og det overdådige farveflor bliver det en fryd for øjet. Bravo.
Soldaten danses stærkt og levende af Robert Thomsen, som giver karakteren både længsel, statur og menneskelighed. Og prinsessen, danset af Maïa Gastal, bæres smukt og yndefuldt frem, selvom man måske kunne ønske sig lidt mere smerte og romantisk desperation i rollen.
Det ville tilføre forestillingen en stærkere passion, så man som publikum i højere grad lod sig forføre af den smukke, ægte kærlighed mellem soldaten og prinsessen.
Dog begynder man også at tænke over fortællingens mørkere lag. Soldaten hugger uden store skrupler hovedet af heksen og beholder hendes fyrtøj, mens hans begær efter rigdom, status og prinsessen driver historien frem. Er han egentlig prinsessen værdig? Og prinsessen selv fremstår til tider næsten som et lidt forkælet barn, beskyttet og indespærret fra verden.
Men forestillingen viser også glimt af soldatens ensomhed, og man forstår hans længsel efter kærlighed og nærhed. Han finder noget legende og levende med prinsessen, mens hundene bringer hende til ham, når han slår på fyrtøjet.
Netop derfor bliver det måske endnu vigtigere at mærke den ægte kærlighed mellem dem. For Fyrtøjet er jo i sin kerne en fortælling om kærlighed — ikke blot om ønsket om at eje alting. Hvis ikke kærlighedens og hjertets bånd står stærkt nok, risikerer historien at forskyde sig til en fortælling om magt, begær og det at ville have mere.
Måske kunne netop den dimension fremhæves endnu mere i fremtidige opsætninger af denne ellers virkelig flotte forestilling, som fortjener at leve videre i mange, mange år fremover.
Også de eventyrlige hunde bliver danset med stor charme og fysik af blandt andre AntonioManuel Calvanese, Maxime Le Gal og Lilou Coulaud. Den største hund kommer til tider næsten til at ligne en frø, men idéen med Rundetårns-øjnene er både sjov og fantasifuld.
Ikke meget ild og møntregn møder publikum, men i stedet får vi en poetisk genfortælling af historien, vi alle kender. Særligt arbejdet med dørene fungerer virkelig flot — forvirringen, virvaret og bevægelserne skaber et levende scenisk univers. Man kunne måske savne lidt mere klassiske danske døre, men løsningen fungerer alligevel imponerende godt. Også heksen og bipersonerne tilfører forestillingen humor, særhed og eventyrlig kant.
Det knap 200 år gamle H.C. Andersen-eventyr møder her en snart 20 år gammel Tivoli-forestilling i denne smukke genopsætning, båret af James Prices musik, indspillet med Tivolis daværende Promenadeorkester under ledelse af Bjørn Hyrup. Det giver forestillingen en særlig nostalgisk og eventyrlig klang, som smukt favner både fortid og nutid.
Selvfølgelig kunne man ønske sig lidt mere levende musik fremfor den båndede indspilning, men smukt og stemningsfuldt er det alligevel — og måske netop med en nostalgisk tone, som klæder forestillingen.
Man sidder dér under åben himmel, mens Pantomimeteatret føles som en guldgrube uden lige. Ved indgangen knejser påfuglen så smukt og byder verden velkommen midt i København. Tivoli er ganske enkelt eventyrlig i sommeraftenen — et sted hvor ballet, fortælling og fortolkning lever trygt i pantomimens smukke favn.
Måske er det netop også dét, der rører én mest: hvilken ære, stolthed og kulturarv det er, at vi midt i København stadig har et så smukt og levende teater som Pantomimeteatret. At man under åben himmel kan opleve ballet, eventyr og dansk fortællekunst i så poetiske rammer, føles næsten som en skat i sig selv.
Når scenografi og kostumer ovenikøbet er skabt af selveste H.M. Dronning Margrethe, løftes forestillingen til noget ganske særligt. De smukke bytage, farverne og det eventyrlige univers smelter sammen på scenen og forbinder fiktionen med vores egne drømme, længsler og forestillinger om Danmark. Det er svært ikke at blive både rørt og stolt.
En visuelt overdådig og poetisk sommeraften i Tivoli, hvor eventyr, ballet og dansk kulturarv smelter sammen i et smukt sanseligt univers.
Tak til hele holdet bag Fyrtøjet på Pantomimeteatret — H.M. Dronning Margrethe, Dinna Bjørn, James Price, Tori Cooper, Robert Thomsen, Maïa Gastal, Allan Clausen, Anthea van der Ham, Lilou Coulaud, Claire Gillard Lestan, Maxime Le Gal, Claudia F.-Montes Quintas, AntonioManuel Calvanese, Lauréline Epaulard, Anatole Blaineau, Anna Zavalloni, Carl Anton Rise Jacobsen, Laurie Guldmann, Elio Villa, Allan Nielsen, Francesco Capasso, Tommy Edvardsen, Bjørn Hyrup, Tivoli Balletteater, eleverne fra Tivoli Balletskole og alle omkring forestillingen for at holde H.C. Andersens eventyr levende under åben himmel midt i København.
⭐⭐⭐⭐⭐☆ 5/6
