“Force of Nature” på Det Kongelige Teater er ikke blot en balletforestilling – det er en dybt bevægende kærlighedserklæring til kunsten, kroppen, musikken og livet selv.
Da program og medvirkende tilsyneladende varierer fra aften til aften, fremstod forestillingen som en levende og flydende kunstnerisk collage mellem klassisk ballet og moderne koreografi. Det gjorde aftenen endnu mere sanselig og nærværende – som noget unikt, der kun fandtes netop denne ene aften på Gamle Scene.
Natalia Osipova leverer sammen med en række internationale solodansere en aften af næsten overjordisk skønhed. Blandt de medvirkende dansere er Giorgi Potskhishvili, Patricio Revé, Anna Tsygankova, Francisco Serrano, Patricia Torres og Jason Kittelberger, som alle bidrager med stærke og meget forskellige sceniske udtryk.
Aftenen åbner med “La Fille mal gardée – Pas de deux”, koreograferet af Frederick Ashton til musik af Ferdinand Hérold. Her viser Osipova og Patricio Revé en legende lethed og glæde, der næsten virker vægtløs. Sammen udstråler de ungdom, forelskelse og livskraft med en naturlighed, der smitter direkte ud i salen. Medvirkende elever fra OlgaMirza.Ballet School tilfører samtidig åbningsscenen en særlig varme og eventyrlig stemning.
Fra første øjeblik mærker man, at dette ikke blot handler om teknisk perfektion, men om mennesker, følelser og kunstnerisk nødvendighed.
Det mest fascinerende ved Osipova er hendes evne til at forandre sig fuldstændigt fra værk til værk. I hver eneste koreografi åbner hun et nyt følelsesrum og et nyt menneske. Hun danser aldrig blot trin – hun fortolker hele menneskelige tilstande. I ét øjeblik er hun sprudlende ungdom, lys og forelskelse; i det næste næsten hudløst sårbar i sorg, længsel eller smerte.
Osipovas dans føles aldrig som ren teknik eller koreograferet perfektion. Hver bevægelse virker personlig, næsten som en bekendelse givet direkte til publikum gennem kroppen. Derfor bliver hendes dans så bevægende. Man ser ikke bare en ballerina udføre trin på umenneskeligt højt niveau; man oplever et menneske åbne sit følelsesliv på scenen.
Hver koreografi bliver som en rejse, publikum må overgive sig til. Man ser ikke blot på hende – man føler med hende. Publikum henføres, imponeres og forløses gennem hendes nærvær på scenen. Hendes bevægelser føles til tider så rene, sublime og næsten himmelske, at man glemmer tyngdekraften og blot lader sig opsluge.
Programmet bevæger sig elegant mellem klassisk ballet og moderne koreografi. Alexei Ratmanskys poetiske “Valse Triste” til musik af Jean Sibelius bliver et af aftenens mest bevægende øjeblikke. Koreografien er skabt særligt til Osipova, og det mærkes tydeligt, hvordan musikken og hendes bevægelser synes uløseligt forbundne. Hun danser ikke blot til musikken – hun synes at opløse sig ind i den., og det mærkes tydeligt, hvordan musikken og hendes bevægelser synes uløseligt forbundne. Hun danser ikke kun til musikken – hun synes at opløse sig ind i den.
Det moderne værk “Ashes” bliver ligeledes et af aftenens absolutte højdepunkter. Her smelter lys, musik og koreografi sammen til billeder af næsten overnaturlig skønhed. Lyssætningen omkring danserne gør flere af scenerne fuldstændigt magiske og understreger følelsen af drøm, kærlighed og opløsning.
Også “Gravity’s Orphan”, skabt sammen med Jason Kittelberger, rammer med stor følelsesmæssig kraft og intens nærhed mellem danserne. Samspillet mellem Osipova og hendes partnere er gennemgående exceptionelt. Giorgi Potskhishvili imponerer med eksplosiv fysisk styrke og nerve, mens Patricio Revé danser med en elegance og lethed, der næsten virker vægtløs.
Aftenen kulminerer i Mikhail Fokines ikoniske “Den døende svane”, hvor Osipova alene på scenen forener skrøbelighed og styrke i en afslutning af sjælden skønhed.
“Force of Nature” bliver samtidig en hyldest til kroppen, kunsten og musikken selv. Flere af koreografierne er skabt særligt til Osipova, og det mærkes tydeligt, hvordan værkerne er formet omkring hendes helt særlige sceniske udtryk.
Det er vanvittigt smukt. En forestilling der ikke blot viser ballet på højeste niveau, men som minder publikum om, hvorfor scenekunst kan ramme direkte ind i sjælen.
“Force of Nature” er en forestilling man ikke blot ser — man mærker den længe efter sidste applaus.
Medvirkende: Natalia Osipova, Patricio Revé, Giorgi Potskhishvili, Anna Tsygankova, Francisco Serrano, Patricia Torres og Jason Kittelberger.
Koreografi af bl.a. Frederick Ashton, Alexei Ratmansky, Jason Kittelberger og Mikhail Fokine.
Musik af bl.a. Ferdinand Hérold, Jean Sibelius og Camille Saint-Saëns.
Gamle Scene, Det Kongelige Teater
⭐⭐⭐⭐⭐⭐6/6 stjerner
